|
|
 |
|
|
| Kursusleder: |
| Andreas Albers, Søren Vadstrup |
|
| Udbyder: |
|
| Pris: |
 3950,00 kr. excl. moms |
|
|
|
|
|
|
|
|
Bindingsværk
Byg om og bevar det vel
Hvad lærer jeg?
Dette kursus er for dig, der arbejder professionelt med bindingsværk enten i forbindelse med istandsættelse eller ombygning. Du får den spændende historie bag bindingsværk og lærer, hvordan du på en nænsom og korrekt måde kan istandsætte og reparere bindingsværk. Herved undgår du at lave de klassiske fejl, som både fordyrer dit projekt og ødelægger de originale materialer.
Du får indsigt i bindingsværkets statiske virkemåde, og hvordan du i byernes bindingsværkshuse, som er opført i flere etager, kan bygge om og fjerne vægge på en korrekt måde. Du lærer desuden, hvordan du skal efterisolere bindingsværk.
Efter kurset vil du have fået en stor indsigt i og praktisk forståelse for istandsættelse og ombygning af bindingsværk i både land og by samt have fået den nyeste viden på området.
Indhold
Du får som deltager en god indsigt i og praktisk forståelse for istandsættelse, ombygning og efterisolering af bindingsværk. Du får forståelse for materialerne og for bindingsværkskonstruktionernes opbygning og statiske virkemåde. Dette gør dig i stand til at håndtere en istandsættelses- og ombygningsopgave i bindingsværk på en korrekt og økonomisk måde.
På kurset vil du via billeder og medbragte håndværkseksempler få lov at se og røre ved samlinger.
Kurset udbydes i samarbejde med Center for Bygningsbevaring, som sidder inde med den nyeste viden på området. Søren Vadstrup har stor ekspertise og erfaring inden for istandsættelse og efterisolering af bindingsværk og har i den forbindelse udgivet flere bøger og anvisninger om emnet.
Andreas Albers er ekspert inden for ombygning af ældre etageejendomme med bindingsværk og har mangeårig erfaring som rådgiver i store ombygningsprojekter.
Kursets hovedpunkter er: (Se i øvrigt program)
- Hvad er bindingsværk, et historisk tilbageblik
- Nænsom bygningsbevaring
- Materialer
- Reparation af bindingsværkshuse - ny viden
- Bindingsværk i etagebyggeri
o Den statiske virkemåde
o Praktiske løsninger ved ombygninger
- Efterisolering af bindingsværk
- Bindingsværkshuse - de 10 dødssynder
Målgruppe
Kurset henvender sig til håndværkere, arkitekter og rådgivende ingeniører, der beskæftiger sig med ombygning og istandsættelse af bygninger med bindingsværk. Desuden har kurset relevans for arkitekter og for ingeniører hos myndigheder.
Indlægsholdere
Arkitekt MAA Søren Vadstrup, Center for Bygningsbevaring
Civilingeniør Andreas Albers, Andreas Albers Rådgivende Civilingeniør ApS
Baggrund
De ældste bindingsværkshuse i Danmark er fra 1500-tallet, men hovedparten stammer fra 1700- og 1800-tallet. I Danmark finder vi bindingsværk i både land og by, og hvert bindingsværkshus er opført med særegne kendetegn, afhængig af den geografiske placering.
I et flere hundrede år gammelt bindingsværkshus vil der på et tidspunkt blive behov for istandsættelse. Materialer forgår med tiden og kravene til boligen ændres.
Når man ønsker at bevare en ældre bygning med alle dens særegne karaktertræk, skal man være omhyggelig med ikke at fjerne eller slette bygningselementer, der kan repareres eller istandsættes. En gammel, god og vejrbidt bindingsværksfacade har igennem årene fået en smuk overfladekarakter, der ikke kan genskabes på kort tid. Udtrykket er summen af ældning, vejrlig, overfladebehandling og forfald.
Træet kan være så nedbrudt eller råddent, at en udskiftning er nødvendig, men alt for ofte vurderer man udelukkende dette ud fra en "miserabel", slidt og vejrbidt overfladekarakter. I mange tilfælde er den tekniske tilstand i virkeligheden så god, at bindingsværket enten blot kan konsolideres og vedligeholdes på overfladen eller udskiftes partielt. Herved kan der både spares mange penge og reddes mange karakterfulde originalmaterialer.
I forbindelse med både større ombygningssager samt i mindre sager, hvor man ønsker at sammenlægge lejligheder kan man i ældre boliger (typisk fra før ca. 1890) opleve, at bygningen indeholder bindingsværks-konstruktioner. Der er dog eksempler på bygninger med bindingsværk helt op til 1930.
Statisk er bygninger med bindingsværkskonstruktioner meget forskellige fra traditionelle bygninger med murede tværskillevægge og træbjælkelag. Bindingsværksvæggens bæreevne afhænger af træets og murværkets kvalitet, idet denne er afgørende for styrke, elasticitetskoefficienter, fugtsvind og forekomst af ikke-reversible tryksvind.
I mange bindingsværksvægge bærer træet, men hvis belastningerne er store nok (bærer mere end 2-3 etager), eller hvis træet er for dårligt i forhold til murværket, bærer sidstnævnte eller en kombination. Det er derfor ikke ukompliceret, hvis man ønsker at fritlægge sit bindingsværk og fjerne det udfyldende murværk. Fritlægning af bindingsværk forringer desuden konstruktionens brandmodstandsevne betragteligt, når det beskyttende pudslag fjernes.
Bindingsværk sætter sin naturlige begrænsning for, hvad der kan lade sig gøre af ombygninger. Man kan derfor ikke bruge de almindelige, kendte metoder ved ombygningen og arbejde med bindingsværk kræver specialviden. Det er således nødvendigt at kende til de metoder, der kan anvendes ved ombygningen, så det sikres, at bygningens bæreevne og stabilitet ikke forringes. Kender man ikke til faldgruberne og tager de rette forholdsregler, kan man risikere alvorlige skader på bygningen med store økonomiske konsekvenser til følge.
Ved efterisolering af bindingsværksbygninger findes der f.eks. mange faldgruber, der kan forværre de tekniske forhold i ydervæggen. Bl.a. må der ikke benyttes dampspærrer af plast her.
Byggecentrum forbeholder sig ret til ændringer.
|
|
|
Kursusprogram
Kl. 8.30 - 9.00
Registrering og morgenmad
Kl. 9.00 - 9.10
Velkomst og præsentation af dagens program og indlægsholdere
Kl. 9.10 - 9.40
Hvad er bindingsværk - et historisk tilbageblik
- Bybindingsværk (gavlhuse, langhuse, boder)
- Landbindingsværk (sulehuse, styrtrumshuse, spærfagshuse)
- Landhusenes indretning, egnstyper og egnsfarver
- Typiske træsamlinger i bindingsværk -
- Lerklinet bindingsværk, ubrændte lersten og brændte lersten
- Fundamentstyper (syldsten, slyngværk, pæleværk)
v/Søren Vadstrup
Kl. 9.40 - 10.00
Nænsom Bygningsbevaring
Principper for istandsættelse og bevaring af ældre huse
v/Søren Vadstrup
Kl. 10.00 - 10.15
Pause
Kl. 10.15 - 11.15
Materialer
- Træ - herunder opskæring og lagring af træ til bindingsværk
- Mursten og ubrændte lersten
- Kalk og mørtel
- Hvidtekalk og kalkfarver til bindingsværkstavl
- Trætjære og kompositionsfarver til stolper m.v.
v/Søren Vadstrup
Kl. 11.15 - 12.00
Reparation af bindingsværkshuse - ny viden
- Træsamlinger
- Geisfuss
- Trætjære - regenerering af trøsket træ
- Udmuring af tavl - i brændte mursten eller lersten
- Pigstensbelægning
v/Søren Vadstrup
Kl. 12.00 - 13.00
Frokost
Kl. 13.00 - 15.00
Etagebyggeri - Den statiske virkemåde
- Fugtdeformationer
- Murværket (tavl)
- Samvirkning murværk/bindingsværk
- Bræddeskillevægge
Etagebyggeri - Praktiske løsninger ved ombygninger
- Afstivninger
- Bjælkesystemer
- Bjælke-søjlesystemer
- Rammesystemer
v/Andreas Albers
Kl. 15.00 - 15.15
Pause med kage
Kl. 15.15 - 15.45
Efterisolering af bindingsværkshuse
v/Søren Vadstrup
Kl. 15.45 - 16.00
Bindingsværkshuse - de 10 dødssynder
v/Søren Vadstrup
Kl. 16.00 - 16.30
Evaluering og afslutning
|
Vigtig information om materialer
Klik og læs om vores "digitale" mapper. Som en service for dig som kursist lægger vi nu alt materialet op digitalt i stedet for at udlevere gammeldags, fysiske mapper.
Praktiske oplysninger
Klik og læs om tilmelding, ordrebekræftelse, overnatning, afmeldingsregler, betaling, aflysning etc.
|
|
|
| << Tilbage |
|
|
Tip en ven
Print
